Altenmarkt

Altenmarkt ligger i den østlige del af skiområdet, Salzburger Sportwelt Amadé. Byen er en hyggelig og mere end 100 år gammel by, med cafeer, butikker, natteliv og hvad der ellers høre sig til en skiferie i Østrig. Altenmarkt er mest kendt for skifabrikken Atomic, og flere andre udstyrsfirmaer i skibranchen.

Der er et dejligt skiområde i Altenmarkt

Selve skiområdet er ikke så stort, men hænger sammen med Radstadt, så der er gode muligheder for lækre skiløb. Især er der i midten mellem Altenmarkt og Radstadt nogle dejlige nedløb for alle aldersgrupper.